Det er ikke kun Ecofleets erfaring, at grøn kørsel kan betale sig,. Det er heldigvis efterhånden en udbredt opfattelse, at det er en god forretning  at tænke langsigtet og bæredygtigt. Det er endda både nemt og målbart for virksomhederne at lave regnskabet for hvor høj grad, det betaler sig at køre grønt, for data lyver ikke. Data indeholder simpelthen en guldgrube af viden for den enkelte virksomhed.

Alene ændringer i kørevaner med fokus på grøn kørsel er vurderet til nemt at kunne spare dig 20 % af udgifterne til brændstof. Selvom priserne på brændstof falder, er det stadig en stor post på de fleste firmaers (med vognpark) driftsbudget. Det kan hurtigt svare sig at finde på brændstofbesparende initiativer som grøn kørsel.

Grøn tankegang er i det hele taget win win for virksomhederne. Man sparer selvfølgelig brændstof og slitage på bilerne ved grøn kørsel, men man plejer også kunderelationerne og får et godt image med en grøn profil. Man plejer endda det interne forhold i firmaet ved optimering af kørslen og undgår uhensigtsmæssig adfærd hos chaufførerne. Ecofleets Green Driving modul til flådestyring kan vise, hvor grønt I kører. Var det noget med en konkurrence med hvem, der kan køre grønnest?

Optimering af kørsel er mange ting. Her kan du se hvor meget brændstof, du kan spare med bare få ændringer:

Grøn kørsel i nye biler

For det første er der er god økonomi i at købe nye biler. Det kan spores direkte på udgiften til brændstof. Der findes så mange biler i dag der kører langt på literen, både indenfor varebiler og personbiler. Hvis du allerede har en ‘grøn bil’ er disse nedenstående punkter stadig udslagsgivende for at holde sig til grøn kørsel.

Grøn kørsel i jævn hastighed

 Ecofleets flådestyring kan fortælle dig om hændelser i kørslen, der er uhensigtsmæssige for din bil. Hyppige pludselige opbremsninger og den efterfølgende acceleration bruger langt mere brændstof end jævn kørsel. Det er derfor en fordel at tage bestik af trafikken, så det er muligt at holde afstand holde en jævn hastighed. Alene gode bremse- og accelerationsvaner kan spare dig for 15 % brændstof plus den besparelse, der ligger i mindre slitage. 

Grøn kørsel i det rigtige gear

 For hurtig kørsel i lavt gear koster brændstof, kør derfor i så højt gear som muligt uden at sejtrække motoren. Gearskift er grønnest ved ca. 2.000 omdrejninger/minuttet med dieselmotor og ved ca. 2.500 omdrejninger/minuttet med benzinmotor.

Grøn kørsel med mindre energi

Klimaanlæg/Aircondition er den store synder her, selvom ventilation, radio m.m. selvfølgelig alt sammen bruger strøm, der øger brændstofforbruget. Tændt klimaanlæg koster op til 1 l brændstof pr. 100 km.

Grøn kørsel uden korte ture, tomgang og koldstarter

Optimer din kørsel med systemer som f.eks. Ecofleets ruteplanlægning, så du undgår korte køreture. Og spar på brændstoffet ved at slukke motoren, når du holder og venter. Selv ved bare 30 sekunders ventetid kan det betale sig at standse motoren. At være opmærksom på disse punkter vurderes til at udgøre omkring 10% af dit brændstofforbrug ved bykørsel.

Grøn kørsel med korrekt dæktryk

Forkert dæktryk ikke bare slider på dækkene, det slider på dit brændstofbudget. Det vurderes at 2-3% mere brændstof futtes af ved bare en smule for lavt dækstryk.

Grøn kørsel uden vindmodstand

Det er dejligt at lufte ud, men bare lidt åbne vinduer vurderes til at udgøre ca. 5% af bilens brændstofforbrug og 10% ved motorvejshastighed. Undgå også at putte ting på taget af bilen, hvis muligt, vindmodstanden sluger meget af dit brændstof. Og endda mere om vinteren, hvor luftmolekylerne er tættere.

Vi håber du kan bruge lidt af vores fif til grøn kørsel. #KørGrønt derude!